blomster

Behandlingsområder:

  • Angst
  • Depression
  • Skolevægring
  • Selvskade 
  • Spiseforstyrrelser 
  • OCD 
  • Selvværdsproblematikker 
  • Tankemylder
  • Overtænkning
  • Søvnløshed
  • Stressproblematikker 

Derudover har jeg også stor erfaring med coaching af børn og unge, mentorstøtte samt samtaler med forældre. 


Hvad er metakognitiv terapi for børn og unge?

Metakognitiv terapi til børn og unge er en effektiv behandlingsform, som hjælper med at håndtere psykiske udfordringer som fx bekymringer, tankemylder, angst, depression, stress, skolevægring, tvangstanker, lavt selvværd, selvskade og spiseforstyrrelser. I stedet for at gå ind i tankernes indhold, arbejder man i metakognitiv terapi med måden, man forholder sig til sine tanker på, så de ikke længere styrer ens følelser og adfærd. Tanker er bare tanker, og man vælger selv, hvordan man vil reagere på disse.

Gennem enkle og effektive teknikker lærer man at bryde de negative tankemønstre og reducere den tid, der bruges på overtænkning, grublerier og bekymringer. Dette skaber ro i hovedet og giver plads til mere trivsel, energi og livsglæde i hverdagen.

Du ER ikke dine tanker 

Du kan IKKE kontrollere fremtiden, hvad andre mennesker tænker om dig og behandler dig, og hvilke tanker og følelser, der opstår inde i dig. Til gengæld KAN du kontrollere, hvordan DU taler til dig selv, og hvad DU vil gøre med dine tanker og følelser.