At være forælder til et barn eller ung i psykisk mistrivsel kan være rigtig svært, hårdt og opslidende. Der stilles ekstra både tids -og følelsesmæssige krav, og selvom man synes, at man gør alt, hvad man kan for at hjælpe, bliver det alligevel ofte værre, når man prøver. Mange tænker, at barnet/den unge nok skal vokse sig fra det, og at det måske er en naturlig del af barndommen eller teenagelivet. Derfor går mange familier lang tid med bekymringerne, før de finder ud af, at man faktisk kan gøre noget for at få det bedre.
Jeg tilbyder forældresamtaler med en metakognitiv tilgang til forældre, der:
- Har barn i behandling hos mig
- Er i tvivl om metakognitiv terapi er det rigtige for jeres barn. En samtale kan give overblik over barnets udfordringer. Ofte ender mange med efterfølgende at booke et forløb til deres barn
- Har brug for sparring ift. jeres barn og måske nogle gode råd til, hvordan I bedst muligt kan imødekomme jeres barns udfordringer og hjælpe fremfor at bremse
- Gerne vil hjælpe jeres barn men ikke aner, hvad I skal gøre. Alt går i hårdknude, hver gang I prøver, og de ting, I prøver, virker ikke.
- Er bevidste om jeres barns uhensigtsmæssige adfærd med stadig ikke ved, hvad I kan gøre for at hjælpe. I perioder hjælper I måske ligefrem med jeres barns undgåelsesadfærd for at få hverdagen til at fungere?
Jeg forholder mig altid nysgerrigt og anerkendende til jeres forståelse af jeres barns udfordringer og tackling af disse, da jeg ved, at I kender jeres barn bedst og har den største erfaring med, hvordan jeres barn handler og reagerer i hverdagen. Samtalerne tilpasses derfor altid jeres specifikke ønsker og behov.