Mentale trivselsforløb til skoler og kommuner

Trivselsforløb i de enkelte klasser med udgangspunkt i den metakognitive pædagogik. Forløbet strækker sig over 10 lektioner. Eleverne vil i forløbet lære at forebygge uhensigtsmæssige bekymringsspiraler samt håndtere negative tanker og følelser, som for manges vedkommende hindrer dem i at leve det gode skoleliv, hvor både læring og socialisering går hånd i hånd og skaber psykisk trivsel hos det enkelte barn.

Trivselsforløbene udføres af undertegnede. Afhængig af klassernes og gruppernes størrelser vil vi være én eller to undervisere til stede, der begge har en uddannelse som både metakognitiv terapeut og lærer og derfor har stor erfaring med målgruppen. Sammen med klassens lærere vil vi inden forløbets opstart holde et opstartsmøde. Hvis det ønskes, kan vi afholde trivselsforløb i flere klasser på samme dag.

Metakognitive gruppeforløb med fokus på bl.a. skolevægring, angst eller lavt selvværd. Med en metakognitiv tilgang tilrettelægges og udføres der gruppeforløb på skoler eller i kommunen for en mindre gruppe børn eller unge, som ønsker at arbejde med deres udfordringer i fællesskab med andre. Her tilegner gruppen sig værktøjer, som de nemt kan bruge i hverdagen og derved på sigt opnå større psykisk trivsel uanset udfordringer.

Støtte til de ældste elever i folkeskolen og på en igangværende ungdomsuddannelse. De enkelte forløb tilrettelægges ud fra individuelle vurderinger. Støtten kan eksempelvis være i form af hjælp til fremmøde, fremlæggelser, struktur, planlægning, påbegyndelse af opgaver mm. Støtten har en relationsskabende, anerkendende tilgang med fokus på den unges styrker og ressourcer.

Rum og mulighed for uforpligtende at tale om alle de ting, der kan hobe sig op i et barns hoved og hjerte, og som man måske ikke lige kan tale med en forælder, lærer eller ven om. Fokus på arbejde med elevernes her og nu situationer og ændre på deres uhensigtsmæssige strategier ved at bruge egne ressourcer til at overvinde udfordringerne.

Alle forløb tilbydes både som individuelle – og gruppeforløb og kan tilpasses skole - og kommunalt regi. Læs mere under de forskellige forløb her på hjemmesiden.

Jeg kan både bruges til mentorstøtte, som kontaktperson og ved metakognitive trivsels- og gruppeforløb. Ring eller skriv for en uforpligtende samtale. Jeg kommer også gerne forbi og fortæller mere om de muligheder, der er.

Pris efter aftale.