Metakognitiv terapi til børn, unge og voksne
Metakognitiv terapi er en effektiv behandlingsmetode, hvis du kæmper med fx angst, depression, stress, lavt selvværd, selvskade, søvnløshed, spiseforstyrrelser, OCD, overtænkning eller andre psykiske udfordringer. Terapien kan hurtigt hjælpe dig med at bryde de negative tankemønstre, som holder fast i den psykiske mistrivsel.
Jeg behandler psykisk mistrivsel som fx:
- Angst og depression
- Stress, OCD og PTSD
- Lavt selvværd, skolevægring
- Selvskade, spiseforstyrrelser og alkoholmisbrug
- Overtænkning, søvnløshed og tankemylder
Metakognitiv terapi ændrer måden, du forholder dig til dine tanker på. Du kan ikke kontrollere, hvilke tanker du får, men du kan kontrollere, hvilke du vælger at give opmærksomhed. I stedet for at lade dig opsluge af dem, lærer du at lade tankerne være uden at reagere på dem, hvilket reducerer overtænkning og skaber mere mental ro og psykisk trivsel.
Tanker er nemlig kun tanker. DU bestemmer selv, hvilke af dem, du vil bruge din tid og energi på, og hvilke du bare vil lade være.
Din fortid har ikke brug for dig - det har NU’et til gengæld.
Tankemylder forsvinder, når du stopper med at fodre dem med opmærksomhed.
Hvilke tilbud er der til dig?
- Individuelle metakognitive terapiforløb til børn og unge - Både fysisk og online. Forløbene er for dig, som oplever psykiske udfordringer som fx angst, depression, stress, OCD, skolevægring, lavt selvværd, selvskade eller spiseforstyrrelser. Det er også relevant for dig, som føler sig fanget i negative tankemønstre, grublerier og bekymringer. Terapien giver konkrete redskaber til at håndtere tanker og opnå mental ro og bedre psykisk trivsel.
- Individuelle metakognitive terapiforløb til voksne - Både fysisk og online. Forløbene er for dig, der oplever psykisk mistrivsel som fx angst, depression, stress eller overtænkning. De henvender sig til dig, som har brug for redskaber til at håndtere alle de psykiske udfordringer, der gør det svært at håndtere hverdagen. Afhængig af udfordringernes omfang vil du typisk indenfor 6-8 samtaler have erhvervet dig redskaber, der kan hjælpe med at lette udfordringerne og opnå ro uanset situation.
- Metakognitive gruppeforløb til børn og unge - Gruppeforløbene kan give dig en oplevelse af ikke at være den eneste med psykiske udfordringer og samtidig give dig mulighed for at spejle sig i andre børn og unge, blive inspireret og motiveret samt skabe en følelse af normalisering af dine udfordringer. Alle introduceres til de samme strategier og værktøjer, hvilket giver følelsen af et fælles sprog og tilgang til ens udfordringer uanset hvad, du slås med.
- Metakognitive gruppeforløb til voksne - Gruppeforløbene henvender sig til dig, som oplever psykisk mistrivsel og ønsker at arbejde med dine udfordringer i fællesskab med andre og opleve, at du ikke er alene om dine udfordringer. Her er der ikke tale om traditionel gruppeterapi, hvor du skal endevende dine inderste tanker og måske traumer fra din fortid foran andre. I metakognitiv terapi betyder indholdet af dine tanker ikke noget, og du behøver derfor ikke dele dem med andre.
- Selvværdscaféforløb for de 13-16-årige. Forløbet er for dig, som savner et socialt fællesskab med andre jævnaldrende, for dig som føler dig ensom og for dig, som synes det kan være svært at begå sig i sociale sammenhænge.
- Coachingsamtaler med et metakognitivt fokus om alt det svære der fylder i et barns eller ungt menneskes liv
- Mentorstøtte til børn og unge, der har brug for ekstra hjælp med folkeskolen eller til en igangværende ungdomsuddannelse
- Forældresamtaler
Hvad kan du forvente i et forløb hos mig?
- Med udgangspunkt i dig og dine udfordringer, får du konkrete og effektive redskaber til, hvordan du kan lære at leve et mere frit og balanceret liv uden psykiske lidelser som fx angst, stress eller depression.
- Du får strategier til, hvordan du kan lære at lade tankerne være uden at reagere på dem og dermed reducere den tid du bruger på at overtænke og bekymre dig.
- Dit selvværd og din livskvalitet øges.
- Et trygt rum, hvor du altid føler dig set, hørt og udfordret på passende vis.
- En anderledes tilgang til både årsag og behandling af psykiske lidelser end i kognitiv terapi.
Gå ind på voksne eller børn og unge og læs mere om de enkelte forløb.
Kontakt
Skal jeg slet ikke arbejde med mine problemer i metakognitiv terapi?
Hvis du står med konkrete problemstillinger, skal der selvfølgelig arbejdes med dem for at finde en løsning. Oftest kan handling på den ene eller anden måde være en løsning. Men så længe du overtænker, bekymrer dig og overanalyserer alt, kan det være svært at tænke klart og handle.
Når du først har arbejdet med at nedsætte den tid, du bruger på de uhensigtsmæssige tankeprocesser, vil du opleve, at det bliver lettere at handle og løse dine problemstillinger – og ofte vil problemer, der tidligere fyldte meget, pludselig føles mindre presserende eller måske endda helt forsvinde, fordi de ikke længere får næring af konstant indre fokus.
Til slut i et forløb vil vi derfor efter behov arbejde med dine konkrete problemstillinger, når du har reduceret den tid, du bruger på at overtænke og ikke længere giver dit tankemylder så meget opmærksomhed.